EDI - Electronic Data Interchange
		Department of Informatics Copenhagen Business School	More information Overview English part Danish part Publications USENIX EC98 Appendix-DK-98 WCC'2000(ITBM) URLs for Ø&I 15(5) Contacts: Niels Chr. Juul Kim V. Andersen
Publiceret her 5. august 2000		EDI lever strålende og er i fortsat fremmarch: EDI-udviklingen 1995-1999 Af Kim Viborg Andersen og Niels Christian Juul Institut for Informatik, Handelshøjskolen i København, Howitzvej 60, 2000 Frederiksberg. Tlf.: 3815-2400. Fax: 3815-2401. E-mail: [kva.inf, ncj.inf]@cbs.dk.
		Sammenfatning I dette notat analyseres EDI-udviklingen i perioden 1995-1999. Notatet tager pulsen på den faktiske EDI-aktivitet, mens EDI-handlingsplanens formål var at skabe muligheder for EDI-anvendelsen. Dette notat er baseret på vores hovedrapport, der udkommer på DJØF-forlaget efteråret 2000. Det overordnede resultat er en generel vækst i den VANS-baserede EDI på mellem 30% og 45% igennem hele perioden. Denne vækst synes i et vist omfang afgrænset til bestemte (og de samme) sektorer gennem perioden. Indenfor enkelte sektorer finder vi således et øget antal virksomheder der anvender EDI, men der er stadigt et stort uudnyttet potentiale for udnyttelse af de forskellige EDI-meddelelsestyper. Det er således fortsat overvejende ordre- og fakturameddelelser der sendes via EDI om end vi indenfor MedCom kan identificere en markant vækst og ibrugtagning af stadigt flere typer meddelelser.

1. EAN-numre

For perioden 1995-1998 konstaterede vi, at der er sket en vækst i antallet af virksomheder, der kan sende og modtage EDIFACT-meddelelser. Stigningen i antal tildelte lokationsnumre er både for 1998 og 1999 på samme niveau som i 1997. Analysen af antal brugere af EDIFACT-standarden i Danmark viste især en stigning i antal mindre virksomheder blandt de nye brugere af EDIFACT. Dette mønster er fortsat i 1998 og i 1999. Der skønnes således at være ca. 50.000 virksomheder (eller dele af virksomheder og offentlige institutioner), der p.t. kan anvende EDIFACT.

Antallet af tildelte lokationsnumre er øget kraftigt i perioden 1990-99. Særligt i 1996 og 1997 har der været en øget vækst i antallet af tildelte B-numre til mindre virksomheder. Der er således sket en forøgelse i antallet af virksomheder, der kan sende/modtage EDIFACT-meddelelser til også mindre virksomheder. Fra 1995 til 1996 var der en stigning i det samlede antal EAN-lokationsnumre med 26 procent, mens der fra 1996 til 1997 var en stigning på 31 procent. Antallet af B-numre steg med 90 procent fra 1996 til 1997.

Stigningen i antal tildelte lokationsnumre er på samme niveau i 1998 og 1999 som i 1997. Der er nu mere end dobbelt så mange EAN-numre i omløb sammenlignet med 1995. Vores opgørelser af EAN-lokationsnumre viser således, at der er et stigende antal virksomheder, der kan sende og modtage EDI. Således var der i 1995 461 virksomheder registreret hos EAN, mens der i 1999 var 1.184. Det svarer til en vækst på godt 160%. Antallet af lokationsnumre er en meget grov indikator på antallet af virksomheder der kan anvende EDI. Det er således ikke muligt direkte at "oversætte" antallet EAN-numre med antal EDI-brugere. EAN Danmark skønner at der er ca. 50.000 D-numre i omløb.

Andre undersøgelser fra bl.a. Forskningsministeriet peger således på at godt hver tredje virksomhed anvender EDI.

Tabel 1. EAN-lokationsnumre til virksomheder, 1990-1999

2. VANS-trafikken

Den VANS-baserede EDI er øget markant gennem hele perioden. Med årlige vækstrater vist i nedenstående Tabel 2 er der således ved årtusindeskiftet sket en betydelig EDI-modning af dansk erhvervsliv. Vækstraterne på 30-45% årligt kan eftervises både på antal bytes og antal meddelelser. I bilag A har vi vedlagt vores data opgjort fordelt på de enkelte måneder

Tabel 2. EDIFACT opgørelse i bytes og antal meddelelser, 1995-1999. Antal og årlig vækst*)

*) Skift i opgørelsesmetoden, hvorfor data ikke umiddelbart kan sammenlignes med tidligere offentliggjorte

En nærmere analyse af data fra de betydende VANS-leverandører viser dog at det primært er sundhedssektoren der udgør vækstområdet samt at der sendes et relativt lille antal forskellige meddelelser. For den private sektor er det således fortsat ordrer og fakturarer der sendes. I nedenstående figur 1 analyseres udviklingen i VANS-trafikken fordelt på måneder sat på indexform med januar måned 1995 lig med 100, viser det et meget klart billede af stadigt mere VANS-trafik.

Figur 1. Udviklingen i VANS trafik siden januar 1995 (måned for måned)

Der er række metodemæssige begrænsninger i at basere analyser af EDI-udviklingen på udelukkende kvantitative målinger hos VANS-leverandørerne. Vi har derfor i vores forskning også gennemført en række andre kvantitative og kvalitative studier af EDI-udviklingen dels for at kvalificere resultaterne fra VANS-undersøgelsen sammenfattet ovenfor, dels for at kortlægge den del af EDI-trafikken der går uden om VANS-leverandørerne enten via direkte opkobling ved hjælp af modem, direkte kabling eller anvendelse af Internet. Nedenfor vil vi kort gennemgå vores hovedresultater for den private og den offentlige sektor.

3. EDI i den private sektor

Det største potentiale for yderligere udbredelse af EDI synes at være i den industrielle sektor, hos mellemhandlere samt landbrug/fiskeri. Potentialet synes mindre i den finansielle sektor og transportsektoren, idet man her allerede har udbygget EDI-anvendelsen betydeligt. Det gælder applikationer indenfor interbanktrafikken og transportmeddelelser. Vores respondenter skønner, at der er et uudnyttet potentiale for EDI på mellem 30 og 70% i den private sektor, jf. nedenstående Tabel 3.

Det er især større virksomheder, der har været drivkraften i den private sektor. Indenfor detailleddet, finanssektoren og den offentlige sektor (undtaget sundhedsområdet) er EDIFACT-anvendelsen på et relativt lavt niveau målt på VANS-trafikken.

Landbruget har fortsat en betydelig EDIFACT-anvendelse via VANS lige som rederibranchen har en betydelig EDIFACT-anvendelse, specielt i de større, globalt orienterede rederier.

Det er dog også klart at anvendelsen af proprietære standarder er meget udbredt indenfor både den offentlige og den private sektor. Det gælder bl.a. for skibsfart, detailhandlen og bankverdenen.

I nedenstående Tabel 3 har vi sammenfattet EDI-anvendelsen ud fra VIDS-klassifikationssystemet. VIDS (på engelsk) står for Volume (volumen), Integration (integration), Diversity (diversitet) og Span (bredde).

Volumen måler EDI-trafikken i.f.t. den samlede mængde, strukturerede meddelelser. I den private sektor er det således vores vurdering at mulighederne kun udnyttes moderat eller i ringe omfang. Der er således fortsat en række virksomheder hvor allerede indkøbte EDI-løsninger kan udnyttes langt mere effektivt. For de virksomheder der ikke anvender EDI, byder udviklingen inden XML-teknologien på en række nye muligheder.

Integrering indikerer graden af genbrug af data. Udgangspunktet her er altså at de virksomheder der faktisk anvender EDI ofte genbruger dem. Det står dog langt fra så godt til i industrien og blandt mellemhandlerne som i den finansielle sektor. Det er ikke ualmindeligt at EDIFACT-dokumenter udskrives på papir og at indholdet senere i processen indtastes i et IT-system igen. Udviklingen i SAP R/3, Navision og Concorde/ Axapta kan dog ændre dette afgørende. Når XML bliver udbredt til praksis, kan dette trække i begge retninger. Ganske vist bliver der nye muligheder for at referere til dele i dokumentet, men den umiddelbare læsbarhed kan også føre til flere udskrivninger og en manglende dataintegrering.

Diversitet viser antallet af forskellige EDI-dokumenter i.f.t. det samlede antal forskellige dokumenter der håndteres. Igen er det i industrien og hos mellemhandlerne der scores færrest point på denne variabel. Det er langt overvejende de samme typer af EDI-meddelelser der udveksles i dag som i 1995. Endelig viser variablen bredde antallet af forretningspartnere man udveksler EDI med. Meget få virksomheder anvender EDI med samtlige forretningspartnere. EDI-anvendelsen synes overvejende at være med leverandørerne. Vores tidligere analyser af DLF-medlemmernes EDI-anvendelse peger endvidere på at nok anvendes der et stærkt begrænset antal forskellige typer meddelelser, men medlemmerne udveksler EDI med stadigt flere partnere.

Den store gevinst for virksomhederne opnås dog først når bredden i EDI-anvendelsen bliver total og parallelle traditionelle (manuelle) systemer kan undgås. Ikke alene spares vedligeholdelsen af dobbelte arbejdsprocesser – hastigheden i udvekslingen forsinkes så heller ikke af venten på de langsommere manuelle rutiner.

4. EDI i den offentlige sektor

Langt den overvejende del af de interne offentlige overførsler i dag sker via EDI og den offentlige sektor har på en række områder været meget succesfuld m.h.t. EDI-anvendelsen.

Der er endvidere en række pilotprojekter og udviklingsprojekter i den offentlige sektor bl.a. i regi af www.indberetning.dk. Den offentlige sektor scorer generelt lavere end den private sektor. I den statslige sektor har EDI ikke taget det kvantespring som der var lagt op til i midten og slutningen af 1990erne. Indkøbsrutiner synes stort set uberørt af de nye, internetbaserede digitale muligheder. Det er dog værd at fremhæve at der i januar 2000 er udsendt et cirkulære med klare retningslinier om øget brug af e-handel i staten samt central koordinerede indkøbsaftaler. Dette kan give et løft til bl.a. den EDI-baserede indkøbspolitik primært i staten.

Det er også værd at fremhæve at netindkøb.dk, greennet.dk, og basisindkøb fra Statens og Kommunernes Indkøbscentral samt Kommunedata på både det internetbaserede og VANS-baserede område kan give et markant boost til det digitale indkøb i den offentlige sektor. Erhvervs- og selskabsstyrelsens projekt med krav om EDI ved virksomhedernes lønindberetning til staten kan trække i samme retning.

Vores undersøgelser peger endvidere på, at den offentlige sektor mangler klare IT-strategier, herunder klare udmeldinger om hvilke e-handelsinitiativer organisationerne konkret vil tage. I de tilfælde hvor EDI anvendes synes det ikke tydeliggjort hvad den overordnede målsætning er med anvendelsen eller hvilke succeskriterier der er for anvendelsen. Også på dette punkt er der grund til at fremhæve MedCom-projektet som undtagelsen.

MedCom har stødt og roligt udviklet sig til et succesfuldt EDI-projekt, hvor samarbejdet mellem den offentlige sektor og den private sektor har fungeret optimalt om end der fortsat er store områder af sundhedssektoren hvor EDI ikke anvendes i betydeligt omfang. Det er i sundhedssektoren vi finder de digitale recepter, men det er også i sundhedssektoren vi har hjemmehjælpere der håndterer indkøb, kontering, betaling m.v. uden digitale hjælpemidler. Der er dog forandring på vej indenfor dette område, bl.a. i Ballerup kommune og i Ringsted kommune.

Figur 2. Antal meddelelser pr. måned i MedCom, 1992-1999
Kilde. MedCom2.

I lighed med tidligere år er det således især sundhedsområdet, der tegner sig for både det største enkelte område for EDIFACT-anvendelsen, men også den mest markante vækst i EDIFACT-trafikken over VANS. For 1998 og 1999 udgjorde MedCom-trafikken således godt 40% af den samlede VANS-trafik målt på antal meddelelser. Til sammenligning udgjorde MedCom-trafikken godt 25% af den samlede VANS-trafik i 1997. Den samlede MedCom trafik var i december 1999 godt 1,2 millioner meddelelser mod 1,1 millioner meddelelser i december 1998.

Sundhedsområdet har fortsat sin udbygning af MedCom-trafikken både målt på antal brugere og på antal meddelelser. Ultimo 1999 er der således godt 75% af lægerne og alle apotekerne der anvender MedCom. Opgjort på meddelelsestyper er EDI-anvendelsen for recepter, udskrivningsbreve og laboratoriesvar på mellem 40% og 60% af det potentielle. Dette tal er meget stort sammenlignet med andre danske brancher og sundhedssektorer i andre lande.

MedCom har således øget udbredelsen af EDI indenfor sundhedssektoren og øget antallet af forskellige meddelelser der udveksles. Der er dog stadig et væsentligt potentiale i særligt de tidlige led i forsyningskæden, på hospitalerne og i den primærkommunale del af sundhedssektoren.

Appendix 1: VANS data tabel

af Niels Christian Juul.
File: